Torsdag den 10. september 2026 kan man opleve skuespiller Pernille Højmark i Lynge Forsamlingshus, hvor hun holder foredraget ”Alkoholens veje og vildveje”.

Med udgangspunkt i sine egne erfaringer sætter Pernille Højmark fokus på alkoholisme og de konsekvenser, sygdommen kan have for både den enkelte og de pårørende.

Hun fortæller både om at vokse op som barn af en alkoholiker og om selv at blive ramt af sygdommen. Foredraget tager dermed fat på et emne, som for mange stadig kan være forbundet med tabu.

Publikum kan se frem til en personlig og medrivende fortælling om Pernille Højmarks liv og om de udfordringer, hun har mødt undervejs. Samtidig kredser foredraget om menneskets livsvilje og evnen til at finde en vej videre.

En del af Højskoleforeningens nye sæson

Foredraget er en del af programmet for Sorø Højskoleforenings sæson 2026/27, der har overskriften ”Være én, men én iblandt”.

Sæsonen sætter fokus på den enkeltes betydning i forskellige fællesskaber – blandt andet familien, venskaber, foreninger og arbejdslivet – og på den betydning, fællesskaberne har for det enkelte menneske.

Alle mødeaftener afholdes på Sorø Gymnastikefterskole, Topshøjvej 50, 4180 Sorø, bortset fra to, som er flyttet til Lynge. 

Praktisk information

Foredraget med Pernille Højmark finder sted torsdag den 10. september 2026 kl. 19.30.

Højskoleforeningens arrangementer er for medlemmer. Et medlemskab for hele sæsonen koster 150 kroner. Herefter koster hver foredragsaften 50 kroner inklusive kaffe og kage.

Det er også muligt fra sæsonstart at købe medlemskab og adgang til alle sæsonens syv foredragsaftener samlet for 450 kroner.

Medlemskortet skal medbringes til arrangementerne.

Betaling kan ske via MobilePay 42872 eller bankoverførsel til reg.nr. 5442, konto 0000249408.

Læs mere om foreningen og sæsonens arrangementer på Sorø Højskoleforenings hjemmeside:

soroe og omegns hojskoleforening

Credit: Dit Sorø

Dato: 10-09-2026
Sted: Lynge Forsamlingshus

Del gerne dette