Torsdag den 4. juni holder Bisse en solokoncert på Sorø Kunstmuseum.
Han er aktuel med det anmelderroste “Familiealbummet”, der udkom i slutningen af 2025, og ifølge mediet Soundvenue er “ingen mere levende på den danske livescene lige nu” end ham.
“Vi glæder os til at præsentere denne koncert med Bisse, da han efter vores mening er en af de mest interessante sangskrivere på den danske musikscene netop nu samtidig med, at han er overordentligt karismatisk, når han optræder. Der er en stor oplevelse i vente for publikum”, siger direktør Marie Louise Helveg Bøgh.
Bisse optræder som en del af museets GULDBAR-koncept, som er en torsdagsbar med mulighed for at deltage på en kunstfaglig omvisning samt fællesspisning inden koncerten starter. De senere år har kendte danske navne som Katinka, eee gee og Mona Moroni gæstet museet i forbindelse med GULDBAR.
PROGRAM OG BILLETTER
4. juni 2026:
Kl. 17.30-18.30: Guldbar-omvisning i udstillingen Ebba Carstensen – At male ud af hovedet
Kl. 18.30-19.45: Fællesspisning inden koncert.
Kl. 20-21: Koncert med Bisse.
Omvisning:
Guldbar-omvisning i Ebba Carstensen inkl. én drikkevare til GULDBAR: 50 kr.
Koncert med Bisse:
Alm. billet til Bisse inkl. museumsentré: 255 kr.
Klubbillet til Bisse: 195 kr.
Ungebillet til Bisse (børn og unge under 26 år): 80 kr.
GULDBAR-menu (begrænset antal, skal forudbestilles):
Pokébowl med eller uden fisk: 155 kr.
Køb billet til koncerten med HER.

Dato: 04-06-2026
Sted: Sorø Kunstmuseum






















