Vino Sorana er taget på nye eventyr, og denne gang er turen gået til Sardinien. Her skal de smage rødvin, hvidvin og rosé, og det hele virker meget lovende.

Udviklingen af vin, fremstillet på de lokale druer, Vermentino og Cannonau, går rigtig hurtigt, og hvad man før troede var umuligt, kan nu lade sig gøre i form af kompleksitet og smag i flere lag.

De universitetsuddannede ønologer er kommet tilbage til Sardinien for at udvikle øens druer, og resultaterne er kommet for at blive. Udover flotte druer, høstes der priser indenfor alle kategorier, til stor glæde for alle med lyst til kvalitetsvin.

Den soranske vinimportør har truffet aftale med en af de bedste vinmagere på øen, og på tirsdag går det løs.

“Vi glæder os helt usigeligt, og forhåbentlig kan vi allerede i juli måned, præsentere nye spændende vin, i vores webshop,” fortæller Brian Bang Schneeberg.

God sommer til alle fra Team VinoSorana!

Følg Vino Sorana på Facebook

Foto: ABW