Fredag den 9. oktober 2026 kl. 11.00 åbner AffaldPlus en ny PlusButik på Pedersborg Torv 14 i Sorø. Åbningen markeres med lidt godt til ganen og mulighed for raflerabatter.

PlusButikkerne er AffaldPlus’ genbrugsbutikker, hvor ting, der er afleveret som affald, men stadig er for gode til at blive smidt ud, får mulighed for et nyt liv. Butikken i Sorø bliver den niende PlusButik.

Direkte genbrug er blandt de mest bæredygtige former for affaldsbehandling, fordi produkternes levetid forlænges. Det betyder mindre affald, færre udgifter til affaldsbehandling og et mindre forbrug af råstoffer og energi til produktion, transport og emballage af nye varer.

Man kan aflevere effekter til salg direkte i PlusButikken. Ved større partier anbefaler AffaldPlus, at man laver en aftale med personalet på forhånd. Det er også muligt at aflevere genbrugelige ting på AffaldPlus’ genbrugspladser ved at henvende sig til en genbrugsvejleder.

I butikken kan der betales med kontanter, MobilePay og betalingskort.

Det sker
Fredag den 9. oktober 2026 kl. 11.00
PlusButikken Sorø
Pedersborg Torv 14, Sorø

Efter åbningen er butikkens normale åbningstid tirsdag-søndag kl. 9.00-16.00.

Læs mere her:
PlusButikken Sorø – Alt om PlusButikken i Sorø

Credit: Dit Sorø

Dato: 09-10-2026
Sted: PlusButikken Sorø

 

Del gerne dette