Roskilde Stift har den 15. juni valgt en ny biskop.
Ulla Thorbjørn Hansen fik 818 af de afgivne stemmer og er dermed valgt som ny biskop over Roskilde Stift og indstilles til kongelig udnævnelse.
Stemmefordelingen blev som følger:
Ulla Thorbjørn Hansen fik 818 stemmer
Rasmus Nøjgaard fik 709 stemmer
1604 af de i alt 1976 stemmeberettigede har afgivet deres stemme, hvilket giver en valgdeltagelse på 81,2 procent.
Bispevielsen finder sted søndag den 4. september 2022 i Roskilde Domkirke.
Den nye biskop afløser den nuværende biskop, Peter Fischer-Møller, der har siddet siden 2008. Han holder afskedsgudstjeneste søndag den 21. august 2022 i Roskilde Domkirke i forbindelse med markeringen af Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Efterfølgende er der afskedsreception i Palægården.