Torsdag den 19. marts 2026 kl. 10.00–11.30 inviteres børn og voksne til musikforestilling i Pedersborg Kirke, når middelaldertrioen GIÒIA opfører Den musikalske kirkerotte.

Kirkerotten har altid elsket at lytte, når kirkens organist spillede løs på orgelet. Men en dag begynder det hele at føles ensformigt. Den samme musik dag ud og dag ind – og rotten bliver mere og mere trist.

Hvad kirkerotten ikke ved, er, at både en Poprotte og en Solistrotte rundt omkring i byen har det på præcis samme måde hos “deres” musikere. Snart tager historien en ny drejning, da kirkerotten – fuld af nysgerrighed og mod – stikker snuden ud af kirkedøren og begiver sig ud i verden.

Sammen med publikum tager trioen GIÒIA børnene med på en musikalsk opdagelsesrejse fyldt med fortælling, levende musik og fællesskab. Forestillingen handler om venskab, om at turde gå nye veje – og om glæden ved at skabe noget sammen.

En stemningsfuld og underholdende musikoplevelse for hele familien i smukke rammer i Pedersborg Kirke.

Musikforestilling Den musikalske kirkerotte | Pedersborg – Bromme pastorat

 

Foto: Dit Sorø