Vi er på landsplan lige nu 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 985 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. Dermed er 1,2 pct. af den voksne befolkning (18-110 år) i Danmark aktive hjerteløbere. Der er 288 aktive hjerteløbere i Sorø Kommune.

God dækning i Region Sjælland

I Region Sjælland er der 7.707 hjerteløbere. Det svarer til 900 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. Hjerteløberordningen har i Region Sjælland i 2025 været aktiveret 385 gange, og i 99 pct. af tilfældene har mindst én hjerteløber accepteret alarmen. I 98 pct. af de tilfælde, hvor Hjerteløberordningen har været aktiveret i regionen, har mindst to hjerteløbere accepteret alarmen.

Kommunerne Solrød, Roskilde, Lejre og Køge har den bedste dækning af hjerteløbere i Region Sjælland:

Kommune
Aktive hjerteløbere*
Pr. 100.000 indbyggere
Faxe
300
790
Greve
542
1.006
Guldborgsund
468
791
Holbæk
684
913
Kalundborg
382
796
Køge
692
1.084
Lejre
337
1.132
Lolland
237
613
Næstved
679
799
Odsherred
201
626
Ringsted
310
860
Roskilde
1.053
1.140
Slagelse
693
856
Solrød
299
1.200
Sorø
288
938
Stevns
221
932
Vordingborg
321
717
 
* Opgørelse pr. 31. december 2025

Region Sjælland har Danmarks korteste hjerteløber-responstid blandt danske regioner

I Hjerteløberordningens årsrapport (den første af sin slags) introduceres for første gang median responstider, som angiver tiden fra aktivering af Hjerteløberordningen til ankomsten af den første hjerteløber. Responstiderne bliver i rapporten angivet både kommunalt, regionalt og nationalt. De præsenterede responstider er udarbejdet i forbindelse med et igangværende forskningsprojekt og repræsenterer perioden 1. januar 2024 – 31. august 2024. Siden den periode har Hjerteløberordningen oplevet en vækst i antallet af aktive hjerteløbere på mere end 10 pct., og det er således forskernes forventning, at der senere i 2026 kan præsenteres mere opdaterede responstider, som er endnu bedre.

Gennemsnittet af de kommunale median responstider i Region Sjælland for den undersøgte periode lyder på 04:36 min. Det er hurtigst blandt de fire regioner, der i dag kan offentliggøre kommunale hjerteløber-responstider (pga. et igangværende randomiseret studie i Region Hovedstaden kan vi i denne omgang ikke præsentere hjerteløber-responstider herfra).

Køge Kommune har den korteste responstid i Region Sjælland med 03:13 min., og Vordingborg Kommune har den længste responstid med 06:12 min.

Kommune
Aktiveringer*
Hjerteløbere alarmeret (gennemsnit)**
Accepterede alarmer (gennemsnit pr. alarm)
Hjerteløbernes responstid (gennemsnit)
Faxe
27
20
8
05:50
Greve
24
20
10
04:27
Guldborgsund
40
17
7
04:57
Holbæk
26
20
9
05:18
Kalundborg
31
19
7
05:49
Køge
20
20
9
03:13
Lejre
14
20
9
03:30
Lolland
34
15
6
04:14
Næstved
32
20
8
04:47
Odsherred
18
19
8
04:15
Ringsted
16
20
8
03:36
Roskilde
25
20
9
04:37
Slagelse
42
19
8
04:04
Solrød
7
20
9
04:00
Sorø
9
19
7
05:09
Stevns
11
20
9
04:19
Vordingborg
31
18
8
06:12
 

* Aktiveringer på kommuneplan er opgjort ud fra den position, hvor hjertestoppet fandt sted. Hjerteløberne aktiveres på tværs af kommunegrænser.

** Når Hjerteløberordningen aktiveres, alarmeres de 20 nærmeste hjerteløbere inden for en afstand på 5 km fra hjertestoppet.

Hjerteløberne i Region Sjælland er klar til at træde til

Hjerteløberordningen gennemførte i december 2025 en repræsentativ undersøgelse blandt hjerteløberne med 1.737 respondenter fra Region Sjælland. Resultaterne viser bl.a., at:

  • Gennemsnitsalderen på hjerteløberne i Region Sjælland er 51 år
  • 96 pct. af hjerteløberne i Region Sjælland har mindst én gang været på kursus i livreddende førstehjælp
  • 84 pct. af hjerteløberne i Region Sjælland har modtaget mindst én alarm
  • 43 pct. af hjerteløberne har udført hjertelungeredning i forbindelse med en alarm
  • 25 pct. af hjerteløberne har påsat og tændt en hjertestarter i forbindelse med en alarm

TrygFonden Hjerteløber – årsrapport for 2025 

Credit: Dit Sorø og TrygFonden