Der var stor interesse for kunsten hos Galleri JOLO ved Stenlille i pinsedagene, hvor næsten 90 gæster lagde vejen forbi galleriet i skovområdet.
Det var især Jørgen Løvgrets motiver fra Provence, som tiltrak de besøgende. Blandt gæsterne var både kunstinteresserede fra hovedstaden og endda en enkelt besøgende fra Paris.
Kunst lavet af “skrammel”
I forbindelse med udstillingen af omkring 100 billeder havde kunstneren også lavet en særlig afdeling med de såkaldte “skrammelbilleder”.
Navnet stammer fra Jørgen Løvgrets børnebørn og dækker over en række installationer lavet på træplader med affald og fund fra landevejene i Sydfrankrig.
Kunstværkerne blev oprindeligt vist på en større udstilling i Marseille, hvor kunstneren tidligere har boet i 10 år.
Åbent galleri hele sommeren
Galleri JOLO holder åbent hele sommeren efter aftale, hvor besøgende også kan opleve den stemningsfulde motivhave omkring galleriet.
Aftaler kan laves på telefon 29 85 62 01.
Pressefoto


























