Det bliver dyrere at køre uden gyldig billet i bus og lokaltog på Sjælland. Mobilitetsselskabet Movia regulerer pr. 1. oktober i år kontrolafgiften for kunder, der ikke har betalt for turen. Kontrolafgiften stiger til 1.000 kr. for voksne og 500 kr. for børn og hunde uden billet.

I tråd med den generelle prisudvikling regulerer Movia pr. 1. oktober kontrolafgiften for at rejse uden gyldig billet. Kontrolafgiften har hidtil været 750 kr. for voksne og 375 kr. for børn.

Man kan få et overblik over de forskellige billettyper på DOTs hjemmeside: https://dinoffentligetransport.dk/find-og-koeb-billet/

Copyright: Movia Foto: Ulrik Jantzen