Sorøforfatteren Jørgen Løvgret ved Stenlille er netop udkommet med en ny kærlighedsroman.

Titlen er Intermezzo på den spanske trappe. Den udgives af forlaget Mellemgaard og er på 230 sider. Handlingen starter med en kvindelig dansk læge, der rejser til Mexico for at arbejde. Hun bliver gravid og rejser hjem til Danmark. En ven træder til og tror, han er faderen. Senere som voksen rejser datteren til Rom. Sådan fortsætter historien ud over alle grænser.

Boghandelen på Storgade skaffer den hurtigt hjem.