Sæt to musikalske krydser i julekalenderen! Sorø Menighedsråd arrangerer to julekoncerter i Klosterkirken, og der er fri entré til begge koncerter:

Søndag, den 18. december kl. 16
Chorus Soranus synger julen ind i Sorø Klosterkirke med en skøn julekoncert fyldt med elskede, kendte julesange og -salmer, kombineret med en perlerække af ny og gammel musik.

Sammen med publikum synges flere af de elskede julesalmer indimellem, at Chorus Soranus og de fabelagtige musikere fremfører toner fra baroktiden med satser fra Vivaldis “Gloria”, over romantikkens dramatiske musikalske skildringer og til vor tids skønneste korkomponisters enkle og samtidig farverige bud på, hvordan julens budskab formidles i toner og sang.

Medvirkende: Chorus Soranus under ledelse af Kristine Vad og sammen med oboist Erika Tani, pianist Malene Thastum og organist Merethe Lammert Køhl Hansen.

Tirsdag den 20. december kl. 19
Sorø Klosterkirkes Drengekors Julekoncert

Julens klokker klinger og englene synger når alle drengene og mændene fra Sorø Klosterkirkes Drengekor og korskole samles for at fejre julens komme ved dette års julekoncert. Der vil være julekormusik i flere genrer samt skønne klange af Bob Chilcott på programmet. dirigent Merethe Køhl Hansen og akkompagnement Solveig Bjergkvist.

 

Foto: ABW