Artiklen er sponseret
Hvis du har haft akne og som et resultat af dette kæmper med ar, ved du, hvor frustrerende det kan være. Selvom din akne måske er fortid, kan arrene blive siddende som et permanent minde om en periode med hudproblemer.
Ikke desto mindre findes der i dag flere forskellige velafprøvede metoder, der kan bruges til at reducere synligheden af ar og give huden en mere jævn overflade. Først er det dog vigtigt at forstå, hvad denne type ar egentlig er, og hvorfor de opstår.
Hvad er aknear?
Aknear opstår, når huden forsøger at hele efter en betændt bums eller hudlæsion. I forsøget på at reparere vævet kan kroppen danne for lidt eller for meget kollagen. Når det sker, så vil det i de fleste tilfælde resultere i ujævnheder i hudens overflade.
Hvis der dannes for lidt kollagen, kan du få indtrukne ar, hvilket også er kendt som atrofiske ar. Hvis kroppen på den anden side danner for meget, kan du få forhøjede og hårde ar, der kaldes hypertrofiske ar.
Nogle personer er genetisk disponerede for at danne ar, mens andre har større risiko for ar, hvis de klemmer, kradser eller presser på bumser. Jo mere alvorlig eller langvarig din akne har været, desto større er risikoen for, at arrene kommer til at sætte sig permanent i eller på huden.
Hvordan kan man blive fri for ar efter akne?
Selvom aknear kan virke meget permanente, findes der flere behandlingsmuligheder, som kan forbedre hudens udseende betydeligt. En af de mest effektive metoder er CO2-laserbehandling, hvor huden forsigtigt ‘slibes’ og på den måde også stimuleres til at danne nyt kollagen.
Det er med til at gøre huden glattere og samtidig også reducere synligheden af ar over tid. Andre muligheder for akne ar behandling kan være microneedling, kemiske peelinger eller behandling med filler, men deres effektivitet er dog meget afhængigt af arrenes type og dybde.
Det er vigtigt at få en professionel vurdering af din hud, inden du vælger behandling. En hudlæge eller specialist vil nemlig kunne hjælpe dig med at finde den metode, der passer bedst til netop dine ar og hudtype.
Er det farligt ikke at gøre noget ved sine ar?
Aknear er ikke farlige i sig selv. De udgør ikke en helbredsmæssig risiko og kræver derfor heller ikke behandling af medicinske årsager. Men de kan påvirke dit selvværd og din livskvalitet.
Hvis du føler dig generet af dine ar, er det derfor en god idé at søge behandling. Du behøver ikke affinde dig med dem, hvis du ønsker en pænere og mere ensartet hud. Beslutter du dig for at gøre noget ved dine ar, er det dog vigtigt at vælge den rette behandlingsform.

sider2022























