Fredag den 16. september kl. 20 giver ABBAtizers stående koncert i Kulturcafé Ludvig. Bandet er en hyldest til 70’ernes største poporkester – selveste ABBA.

Her i Danmark har det seks mand stort orkester holdt ABBA-feberen i hævd i snart 15 år. Navnet er ABBAtizers, og det er ikke tilfældigt. Orkestret er nemlig kendt for at vække en voldsom appetit efter veldrejet pop tilsat rigelige mængder glimmer, glitter og glamour.

Med hundredevis af jobs i både ind- og udland er ABBAtizers garant for et show, der ikke bare går lige i pophjertet – men også direkte i dansebenene.

Billetter købes i ticketmaster.dk

Pressefoto