Knap 14 mia. kr. af ca. 22 mia. kr. blev indbetalt, mens virksomheder, der samlet har lån for 6,2 mia. kr., har bedt om en betalings-ordning hos Skattestyrelsen, da fristen for den første tilbagebetaling af coronalån blev passeret 1. april. Både Skattestyrelsen, Finans Danmark og Dansk Industri minder dog om, at en del af disse virksomheder vil kunne låne billigere i finanssektoren.
1.april var skæringsdatoen for den første tilbagebetalingsbølge af coronalån, som ca. 48.000 virksomheder fra mange forskellige brancher oprettede i 2020 og 2021, og som dækker over et samlet beløb på ca. 34 mia. kr. Hovedparten af lånene, set i forhold til antal af virksomheder og værdien af lånene, havde frist for tilbagebetaling 1. april, hvor knap 45.000 virksomheder skulle betale ca. 22 mia. kr. tilbage til statskassen.
Knap 14 mia. kr. er blevet indbetalt af virksomhederne siden betalingsfristen, mens ca. 15.000 virksomheder har oprettet betalingsordninger hos Skattestyrelsen for et beløb svarende til ca. 6,2 mia. kr. De cirka 15.000 virksomheder, der har benyttet muligheden for en betalingsordning på op til 12 måneder eller en udvidet betalingsordning, som strækker sig op til 24 måneder, vil blive mødt med den gældende rente på betalingsordningen på 0,7 pct. pr. måned. Det svarer fx til, at en 24 måneders betalingsordning på 1 mio. kr. vil koste ca. 97.000 kr. i renter.
Fagdirektør i Skattestyrelsen David Fjord Nielsen påpeger i den forbindelse, at Skatteforvaltningen typisk ikke er det oplagte sted at have et virksomhedslån stående.
– Virksomhederne har adgang til at oprette en betalingsordning, og det er en løsning, hvis der ikke er mulighed for at opnå et banklån. Men antallet af virksomheder, der har oprettet betalingsordninger til de forfaldne coronalån, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at de alle mangler alternative finansieringsmuligheder. Fra lovgivers side har det ikke været intentionen, at Skatteforvaltningen skal konkurrere med markedet, og derfor vil jeg gerne understrege, at en betalingsordning hos os typisk ikke er den billigste finansieringsløsning. Betalingsordningerne kan indfries hurtigt fra dag til dag, hvis en virksomhed eksempelvis vælger at finde alternativ finansiering andetsteds, siger han.
Søg mod bankernes kreditmuligheder
Samme signal lyder fra Ulrik Nødgaard, adm. direktør i bankernes brancheorganisation, Finans Danmark. Han peger på, at bankerne står parat med lånemuligheder til deres erhvervskunder med forfaldne coronalån, der for langt de fleste kunder vil være til en lavere rentesats end statens. Og generelt er landets banker klar til at vurdere et lån:
– Kredit er noget, man som virksomhed får i banken, og bankerne står klar lige nu til at gøre en indsats for hjælpe levedygtige og kreditværdige virksomheder videre efter corona, siger Ulrik Nødgaard, der dog understreger, at et lån i banken forudsætter, at en virksomhed findes kreditværdig.
I landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, opfordrer politisk direktør Emil Fannikke Kiær også virksomhederne til at søge alternative kreditformer udenfor Skatteforvaltningen:
– Det er vigtigt, at vi smidigt vender tilbage til privat markedsbaseret finansiering, og jeg har noteret, at virksomhederne med fordel kan kigge i retning af bankernes kreditmuligheder, som – forudsætter jeg – vil blive givet på rimelige vilkår med respekt for virksomhedernes nuværende økonomiske situation, siger han.
