Torsdag den 12. november 2026 inviterer Sorø Højskoleforening til foredrag og sangaften med Per Krøis Kjærsgaard, forstander for Osted Efterskole og Osted Friskole.
Aftenen har titlen ”Være én, men én iblandt” og byder på en blanding af fortællinger, aktuelle perspektiver, humor og masser af fællessang.
Per Krøis Kjærsgaard er blandt andet kendt for sine mange sangaftener og fællessangsarrangementer, herunder Mandagssang i Osted og ”Sjælland synger” i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.
Han er desuden tekstforfatter og komponist og står bag kendte sange som ”Kære linedanser” og ”Giv os lyset tilbage”.
En aften med sang og gode historier
Publikum kan se frem til en aften, hvor Per Krøis Kjærsgaard fortæller historierne bag sangene og undervejs sætter både fællesskab og aktuelle emner i perspektiv.
Der bliver også plads til gode grin – og ikke mindst til at deltagerne selv kan synge med.
Arrangementet er en del af Sorø Højskoleforenings program for sæsonen 2026/27, der netop har temaet ”Være én, men én iblandt”.
Sæsonen sætter fokus på den enkeltes betydning i de fællesskaber, vi indgår i gennem blandt andet familie, venskaber, foreningsliv og arbejde – og på den betydning, fællesskabet har for den enkelte.
Praktisk information
Foredraget finder sted torsdag den 12. november 2026 kl. 19.30 på Sorø Gymnastikefterskole, Topshøjvej 50, 4180 Sorø.
Sorø Højskoleforenings arrangementer er for medlemmer. Et medlemskab for hele sæsonen koster 150 kroner, og derudover koster den enkelte foredragsaften 50 kroner inklusive kaffe og kage.
Det er også muligt at betale 450 kroner samlet for medlemskab og adgang til alle sæsonens syv foredragsaftener.
Medlemskortet skal medbringes ved arrangementerne.
Betaling kan ske via MobilePay 42872 eller bankoverførsel til reg.nr. 5442, konto 0000249408.
Læs mere om Sorø Højskoleforeningen og sæsonens øvrige arrangementer på www.soroe-hojskoleforening.dk.

Dato: 12-11-2026
Sted: Sorø Gymnastikefterskole






















