Søndag den 3. maj fik elever fra Musiske Skole en kæmpe oplevelse, da de spillede hele fire koncerter i TIVOLI.
Hvert år inviterer Musikskoledage i TIVOLI til at spille koncerter i TIVOLI, sammen med omkring 6000 andre børn og unge fra danske musik- og kulturskoler. Det er en dag som Musiske Skole altid ser frem til, da det er en stor oplevelse for eleverne.
– På Musiske Skole gør vi meget ud af at give vores elever oplevelser der er med til at forme dem, udtaler kulturkoordinator David Nejrup
Og ifølge skolen er det vigtigt at kunne krydre den ugentlige øvning med optrædener.
– David Nejrup fortæller: Vi er heldige på Musiske Skole at vores elevers færdigheder tit bliver efterspurgt i Sorø. Vi optræder med teaterelever til Halloween, Animationsfilm til Kyndelmisse og vores musikelever spiller koncerter på plejehjem, Sorø Kunstmuseum, synger til juletræstænding og meget mere. Og så en gang imellem har vi mulighed for at tage ud af byen og mærke suset fra de helt store scener, som for eksempel TIVOLI.
Alle disser optrædener giver vores elever vigtig læring med i bagagen, og gør at de mærker følelsen af at mestre noget helt specielt.
Ikke bare en koncert i TIVOLI
En koncert i TIVOLI er ikke bare en koncert i TIVOLI ifølge Musiske Skole. Det er mange timers forberedelse, øveweekend med hygge på græsset i solen, en særlig tur til København, armbånd om håndleddet, sommerfugle i maven og optrædener i en af Danmarks smukkeste haver.
I galleriet kan I se hvilken dejlig dag som eleverne havde.
Om Musikskoledage i TIVOLI
Musikskoledage i Tivoli er det største, årlige arrangement for alle landets musik- og kulturskoleelever. I 2026 er der deltagelse af 6.000 musikskoleelever fordelt på flere end 200 ensembler – musik fra 11 scener!
Musikskoledage i Tivoli er finansieret af en blanding af deltagerbetaling og fondsstøtte.
Tivoli stiller hvert eneste år sine egne scener vederlagsfrit til rådighed, ligesom både ledelse og administration altid giver en stor og grundig hjælp med planlægning og afvikling.
Arrangementet gennemføres ved hjælp af en stor, frivillig arbejdsgruppe.
Musikskoledage i Tivoli har sekretariat hos Danske Musik- og kulturskoler (DMK).
Pressefoto



























