Fam. Ægir har tidligere meldt ud, at indehaveren John fik en blodprop i hjernen for ca. 8 uger siden. Han er heldigvis ved godt mod og i gang med genoptræningen. Men det er dog en realitet, at John ikke længere vil være i stand til at passe Fam. Ægir i nær fremtid.

Fam. Ægir har derfor brug for nye, friske kræfter, og stedet bliver sat til salg. Går du – eller en du kender – med drømmen om at blive barejer i den skønneste ølbar i Sorø, så har du muligheden nu. Kontakt Mette Rindal for mere info på 31104465.

Personalet på Fam. Ægir har lovet at hjælpe, så de kan holde baren åben og køre videre i de åbningstider de har nu. Så kig ind og hjælp med at bevare et hyggeligt mødested, med kolde specialøl, i vores by.

Dit Sorø sender de bedste ønsker i Johns retning.

Foto: ABW