Artiklen er sponseret

Når vintermånederne rammer Danmark, begynder vi automatisk at hygge mere indenfor. Der er noget magisk og hyggeligt over vinteren både i forhold til vejret, som er koldt, mørkt og blæsende men også over vores niveau, som for mange bliver mindre. Vi slapper mere af om vinteren, da mørket gør det mere hyggeligt.

Der er dog også nogle mindre gode ting ved vinteren, som faktisk også hænger sammen med vejret og især den mørke, som Danmark bliver ramt af. I Danmark er ægte efterårs- og vintervejr en grå himmel, regn, blæst og omkring 0-5 grader. Når vi rammes af sådan noget vejr, som kan stå på i flere uger, betyder det, at vi ikke får solen at se, hvilket kan give store konsekvenser for nogle mennesker.

Hvad gør solens stråler?
For det første bliver man ofte gladere, når solen skinner. Blå himmel og høj sol gør det svært at bevare pessimismen, så når man ikke får solen at se i flere uger, kan mange faktisk gå hen og blive små deprimeret, det vi også kalder for vinterdeprimeret. Man bliver altså mere sur, mere træt, mere ligeglad. I forlængelse af det, kommer også manglen på D-vitamin, som mange danskere har, når vintermånederne rammer Danmark. Hvis man mangler D-vitamin, vil det ofte gøre en meget træt og trist, så solens stråler er vigtige, når det kommer til vores helbred og velbefindende.

Hvad gør man for at få det bedre?
Hvis du er i tvivl, om du har D vitamin mangel, så kan din læge hurtigt fortælle dig det ved at tage en blodprøve. Sundhedsstyrelsen anbefaler faktisk alle voksne mennesker i Danmark til at tage D-vitamin tilskud om vinteren, så du skal ikke være bange for at starte uden at have været til lægen først. Føler du dig derimod deprimeret, vil det nok være en god idé at søge lægehjælp.

Pr-foto