Hvad må du egentlig skrive, og hvilke billeder må du bruge, når du fortæller, at din virksomhed, dit produkt eller din service er grøn, bæredygtig eller klimavenlig?
Det bliver der snart strammere regler for.
Den 27. september træder de nye regler for grøn markedsføring i kraft. Det stiller større krav til både dine grønne budskaber og den dokumentation, der ligger bag.
For:
Må du skrive “grøn”?
Hvad med “bæredygtig” eller “klimaneutral”?
Og hvad skal du kunne dokumentere?
Det tager ESG4business sammen med Sorø Erhverv fat på.
Kom med til en formiddag, hvor de gennemgår de nye krav – og hvad de betyder for din egen markedsføring.
Tirsdag 22. september 2026 kl. 08.30–10.45
Meincke’s Malerfirma – Showroom, Banevej 3, 4180 Sorø
Gratis deltagelse. Tilmelding via https://soroeerhverv.nemtilmeld.dk/62/
Undgå grønne dummebøder
Din virksomhed bruger måske allerede markedsføringsmaterialer fra jeres leverandører. Hvad sker der så, hvis de grønne budskaber i leverandørens materialer ikke lever op til de nye krav? Så er det dig, der bruger materialet, der kan ende med ansvaret og bøden.
Til arrangementet ser vi på, hvordan du kan sikre dig, og i hvilket omfang du fortsat kan bruge dine leverandørers materiale. Du kan også medbringe eksempler på din egen markedsføring til dagen og få dem kommenteret.
ESG4business er lokale bæredygtighedskonsulenter med internationalt udsyn. De yder dagligt rådgivning inden for CO2-regnskaber, ESG-rapportering, dataindsamling og -kvalificering, compliance med lovgivning, tilbudssupport og meget mere i Danmark såvel som Europa.
ESG4business har B Corp-certificeret 9 danske og europæiske virksomheder inden for anlægsgartneri, byggeri og vinhandel.

Dato: 22-09-2026
Sted: Meincke’s Malerfirma






















