Nu har du chancen for at gøre et kup, når biblioteket i Sorø rydder ud i hylderne og holder bogsalg.

Sorø Bibliotek har trimmet samlingen og sælger ud af de kasserede bøger. Der er alt fra skønne børnebøger til spændende krimier og lækre kogebøger. Priserne på bogsalget falder fra dag til dag, så spørgsmålet er om du vil være sikker på at få fingrende i de populære titler, eller om du har nok koldt vand i blodet til at vente til den sidste dag. Det er op til dig!

Priserne på bogsalget er:
Lørdag den 1. april kl. 10 – 13: Pris pr. bog 10 kr.
Mandag den 3. april kl. 10 – 17: Pris pr. bog 5 kr.
Tirsdag den 4. april: kl. 10 – 17: Fyld en pose for kun 20 kr.

Bogsalget afholdes på Sorø Bibliotek.