Mange kender oplevelsen af at have sovet for lidt, ligget vågen natten, måske spekuleret og føle at kroppens batteri ikke er ladet helt op til dagens gøre mål. Men de færreste ved hvordan man kan forbedre sin egen søvn.
Sorø Biblioteker og Sorø Sundhedscenter inviterer til gratis foredrag med to sundhedsfaglige søvnvejledere, hvor du kan lære at forbedre dine søvnvaner og dermed få bedre velvære i dit liv.

Styrk dit fysiske og mentale velbefindende
Alle ved at søvnen er vigtig for vores fysiske og mentale velbefindende, men hvad gør man når søvnen driller? Det kan du blive klogere på, når Tina Trier Frederiksen og Hanne Balle fra Sorø Sundhedscenter fortæller om søvn. De har begge en baggrund som sygeplejerske, sundhedskonsulent og søvnvejleder.
Oplægget giver et indblik i, hvordan vores søvn er sat sammen, og du får generelle tips og tricks til en bedre søvn.

Søvnforedraget kan opleves både i Dianalund og Sorø by
Oplægget henvender sig til voksne over 18 år, er gratis og varer 1½ time.
Det bliver afholdt i på Sorø Bibliotek den 8. september kl. 16.30-18.00 og på Dianalund Bibliotek den 1. oktober kl. 16.30-18.00.

Ved begge foredrag bliver der serveret vand og frugt. Hvorfor der ikke serveres kaffe, bliver du klogere på, når du har hørt foredraget. Der skal bookes gratis billetter på Sorø Biblioteks hjemmeside www.soroebib.dk

Foredraget er blevet til i et samarbejde mellem Sorø Biblioteker og Sorø Sundhedscenter

Foto: David Nejrup

Dato: 08-09-2026
Sted: Sorø Bibliotek

Del gerne dette