En besøgsven er en frivillig, der har tid og lyst til at komme på besøg og være sammen med en borger.

Besøgsvenner kommer både i private hjem og på plejehjem. Besøgsvennen kommer som regel på besøg en gang om ugen. I kan få en snak over kaffen, gå en lille tur, læse avisen, spille kort, eller hvad I nu har lyst. I aftaler selv, hvornår og hvor ofte I vil mødes, og hvad I vil lave sammen.

Som frivillig besøgsven får du også noget ud af samværet – kort sagt fordi det er sjovt, lærerigt og livsbekræftende for både dig og din besøgsvært at være sammen.

Ældre Sagen i Sorø søger lige flere besøgsvenner, som har lyst til samvær med en ældre medborger.

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte:

Niels K. Pedersen 40 46 31 28

Ældre Sagen Sorø

 

Credit: Dit Sorø
Del gerne dette