Fra de nyeste ungdomsroere over de rutinerede juniorer til senior og masters, alle Sorø roerne fik en dejlig weekend med gode løb, sammenhold og godt humør. Sorø Roklub deltog i Copenhagen Open, Bagsværd Sø d. 14-15. maj.

Den forgangne weekend, på Bagsværd Sø, blev præget af forsommervejret som bød på en temmelig blæsende lørdag og en almindelig jævn modvind søndag.

Lørdag startede med løb hvor Køges dykkerkorps flittigt hentede væltede småbåde og leverede retur til udgangsbroerne. Ikke længe efter blev løbene først midlertidigt aflyst, senere blev alle distancer afkortet fra 2.000-1.500-1.000meter, helt ned til en 500 meter sprint distance. Dette var ikke lige roernes kop te, men for tilskuerne bød det på masser af tætte opløb foran tilskuerpladserne.

Søndag var vinden i sit mere normale niveau, dog stadig med en strid modvind som roerne fik godt tilsyrede underarme af.

De nyeste roere i U15 styrede fint ned over banerne og fik masser af gode oplevelser og nye venskaber med hjem.
U17 pigerne roede flotte løb i småbådene og senere blev de blandet med andre klubbers roere i holdbådene, med mulighed for et senere meget større netværk.

Drengene i U17 kender efterhånden hinanden så godt at de kan hoppe i både på kryds og tværs og levere flotte løb hele tiden.

U19 drenge og piger er godt på vej på spændende projekter med andre klubber.

Rasmus Lind gav den fuld gas i Senior løbet og viste hvor han hører hjemme, nemlig oppe i front. NB: På senior siden ror alle i åben klasse, dvs. Rasmus Lind som er U23 letvægtsroer, må kæmpe mod de tunge roere i åben aldersklasse.

Maria Johansen vinder Guld i U19 pige single sculler. Foto: Sorø Roklub

 

Sorøs August Coutant og Jonas Lindegaard med Mads Kirstein og Joachim Møller vinder guld i U19 dobbeltfirer, med Mads Kirstein (Kolding) og Joachim Møller (Ålborg). Foto: Sorø Roklub
Mads Christensen vinder Guld i U17 single sculler. Foto: Sorø Roklub
Sorøs ungdoms hold 2022. Foto: Sorø Roklub

På resultatsiden gik det således:

Unge og senior roere – 21 Starter: 10 Guld, 2 Sølv, 3 Bronze

U15 Drenge Singlesculler: Aidan Mingo
– Lørdag nr. 4
– Søndag nr. 5
U15 Drenge Dobbeltsculler: Tobias Kaldråstøyl, Karl Berggren Høj
– Lørdag nr. 4
– Søndag nr. 7

U17 Piger Singlesculler: Sofie Steffensen
– Søndag nr. 3
U17 Drenge Singlesculler: Mads Christensen
– Lørdag nr. 1
– Søndag nr. 1
U17 Piger Dobbeltsculler: Dina Poulsen, Sofie Steffensen
– Lørdag nr. 2
– Søndag nr. 5
U17 Drenge Dobbeltsculler: Emil Jelstrup, Valdemar Vilhelmsen
– Lørdag nr. 1
– Søndag nr. 1
U17 Drenge Dobbelt firer: Emil Jelstrup, Mads Christensen, Valdemar Vilhelmsen og Frederik Juel Hansen (Dragør)
– Lørdag nr. 1
– Søndag nr. 1
U17 Piger Dobbeltfirer: Dina Poulsen, Sofie Steffensen, Mia Christensen (Odense), Caitlin Lundager (ÆGIR)
– Lørdag nr. 3

U19 Piger Singlesculler: Maria Johansen
– Lørdag nr. 1
– Søndag nr. 1
U19 Piger Dobbeltfirer: Signe Thorup, Dina Poulsen, Maria Johansen, Caroline Sejersen (Odder)
– Søndag nr. 4
U19 Drenge Dobbeltfirer: August Coutant, Jonas Lindegaard, Joachim Møller (ÆGIR), Mads Kirstein (Kolding)
– Lørdag nr. 1
– Søndag nr. 1

Senior Herre Singlesculler: Rasmus Lind
– Lørdag nr. 3
– Søndag nr. 2

På Masters siden gik det således:
4 Guld, 1 Sølv, 1 Bronze

Masters Herre Singlesculler: Christian Mølvig
– Lørdag nr. 1
– Søndag nr. 1
Masters Herre Dobbeltsculler: Christian Mølvig og Peter Carstens
– Lørdag nr. 1
– Søndag nr. 1
Masters Herre Dobbeltfirer: Christian Mølvig og Peter Carstens, Nyborg, Dragør
– Lørdag nr. 3
– Søndag nr. 2