Søndag d. 5. oktober byder vi Sorø sogns nye præst velkommen.

Under dagens højmesse kl. 10.00 indsættes sognepræst Søren Fahnøe af Provst Marianne Lekven Agerholm.

Søren Fahnøe er pr. 1/10 2025 ansat i Sorø sogn – Sorø Klosterkirke. Søren Fahnøe har tidligere været ansat som sognepræst i Sct. Mortens Kirke i Næstved og gymnasie- og uddannelsespræst sammesteds siden 2007 og dertil sømandspræst i Rotterdam og socialattaché i Den Haag samt sømandspræst og fængselspræst i London, sygehusberedskabspræst og kursusleder.

Han underviser bl.a. i historie og filosofi ved Arbejdernes Oplysningsforbund og Folkeuniversitetet. Fahnøe er medlem af styregruppen for kristendomsundervisning i Roskilde Stift og har været bestyrelsesmedlem for Rønnebæksholm, hvor han også har bidraget til podcasten “Maries Rum”. Desuden har han været udsendt som skolelærer i Cambodja for Danmission.

Efter højmessen er menighedsrådet vært ved et mindre traktement i nordre korsarm.

Søren Fahnøe. Pressefoto.