Nyd en nærværende stund sammen med din baby til gratis sansemotorik på bibliotekerne i Sorø Kommune og få ny inspiration og støtte til at kunne hjælpe dit barns bevægelsesmønster hjemme.
Over 2 gange kan forældre og børn komme til gratis sansemotorik på henholdsvis Sorø og Dianalund Biblioteker. Forældre og babyer bliver præsenteret for små sansemotoriske øvelser, remser og lege der understøtter barnets motoriske udvikling og som efterfølgende kan laves derhjemme.

Bevægelse der styrker relation mellem forældre og babyer 
Den erfarne underviser Marlene Dafne har i de to barselscaféer fokus på de primære sanser, som er måden barnet mærker verden omkring sig og hvordan kroppen opfatter signaler at reagere efter. Og ifølge Malene Dafne er stimulering af sanser vores vigtigste fundament og afgørende for den måde barnet mærker sig selv, bruger kroppen og skaber bevægelse i deres opvækst. Og på længere sigt, giver det bedre kropsbevidsthed og grundmotorik samt styrker relationen og kontakten mellem barn og forældre. 

Deltagerne møder underviser Marlene Dafne fra virksomheden Balancebørn. Malene er specialiseret og uddannet baby- og børnebehandler, Motorisk terapeut, Børnesundhedsvejleder og arbejder med børnefamilierne i hendes egen klinik her i Sorø.
Marlene vil stå til rådighed med faglig viden og spørgsmål til hjælp for det enkelte barn. 

Kom og vær med til at dejlig sansemotorik dag på Dianalund Bibliotek d. 26. marts og Sorø Bibliotek d. 1. april. Begge dage er gratis med tilmelding og foregår kl. 09:30 – 10:30. Der kan bookes gratis billetter på www.soroebib.dk

Pressefoto