Vi mærker det. Aftenens kulde har en sær sitren, som en forventning om det kommende forår. Foråret er på vej. Og selvom der ikke har været så meget vinter, længes vi efter foråret. Dianalund Kirker har traditionen tro et oplevelsesrigt program i marts.

Lørdagen, d. 8/3 holder de en nødhjælpskoncert Kl. 16.00 i Tersløse kirke, til fordel for Folkekirkens nødhjælp. Ved koncerten deltager 3 fra ungdomskoret, deres 2 organister samt kirkesanger. Entré er 50 kr. der går ubeskåret til Folkekirkens nødhjælp.

Søndag d. 9/3 holder menighedsplejen deres årsmøde, kl. 12.00 i sognegården.

D. 12/3 er der sogneaften med besøg af Frederik og Lise Berggren Smidt, der vil fortælle om deres rejse til Peru. De vil fortælle både om landet, og om mission i Peru. Det er kl. 19.30 i sognegården. Arrangementet er gratis, men kaffe/kage koster 25,-

Kirkerne har derudover de faste arrangementer som “Middag på tværs”, “Strikkecafé”, “Pilgrimsvandring”.

Og så er de i fuld gang med at forberede påsken, som jo indledes d. 13/4 med palmesøndag, hvor de arrangerer familie gudstjeneste med æggejagt i sognegårdshaven. 

Se hele programmet her:

Kirkeside marts

 

Orgelet i Tersløse Kirke. Foto: SDL