Fredag den 24. januar kl. 20 er der ”Dodo synger Benny Andersen” i Kulturcafé Ludvig.
Kan Svante være en kvinde? Det spørgsmål og andre observationer om kvindelige Svanters genvordigheder, kan du få svar på, når du er til koncert med Dodo og hendes fortolkninger af Benny Andersens “Svantes viser”.
I 2009 stødte Dodo ind I Benny Andersen i forbindelse med et projekt for Unicef, hvor Benny og Dodo optrådte sammen. Efter utallige opfordringer og en længere proces udkom i 2011 det første soloudspil fra Dodo i form af CD-en ”DodoBennyBossa”.
Dodo var faldet pladask for Svante visernes humoristiske sortsyn, som musikalsk talte helt naturligt ind i Bossanovaens melankolske og jazzede tone.
Siden har hun, ind imellem sit arbejde med Dodo & the Dodos, optrådt med et udvalg af de klassiske Svante viser fra hendes første svingende solo CD.
Det bliver en aften i bossanovaens tegn, i Benny Andersens tegn og i kvindelige Svanters tegn!
Med sig har Dodo: Jeppe Holst – guitar og Jens Rud – bas og percussion
Billetter kan købes i ticketmaster.dk