Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Sorø Kommune i tidsrummet 2024/12/17 til 2024/12/30.
SORØ: Færdselsuheld endte i vold
Tirsdag klokken 13.53 skete et mindre færdselsuheld i krydset Munke Bjergbyvej/Tersløsevej ved Sorø. En 29-årig mand holdt i sin bil og skulle svinge til venstre ad Tersløsevej, da en bagfrakommende bilist kørte ind i ham. Det resulterede i, at føreren af den anden bil – en 41-årig mand fra Slagelse – overfaldt den 29-årige med flere slag i hovedet og på kroppen. Derefter forsvandt den 41-årige fra stedet, men på baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til ham kort efter. Den 41-årige blev anholdt klokken 14.30 og sigtet for vold, og efter en kort afhøring blev han løsladt igen.
DIANALUND: Tre ældre udsat for bedrageri
Fredag var tre ældre i Dianalund udsat for bedrageri. Det foregik på den måde, at de ældre, der er i alderen 83-92 år, er blevet ringet op af en medarbejder, der påstod at være fra Nordea. Der skulle foregå nogle mistænkelige transaktioner på de ældres konti, og derfor var det bydende nødvendigt, at de skulle have udstedt et nyt betalingskort. For at “hjælpe dem” yderligere, kom der efterfølgende en medarbejder forbi hos de ældre, og her lykkedes det at få udleveret både betalingskort og pinkode. Der er derefter hævet kontanter på kontiene. Politiet efterforsker de tre anmeldelser som bedrageri.
Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Sorø | Søvænget | Fredag kl. 16.30 – 20.30 | Kontanter og smykker | |
Sorø | Lillemarksvej | Lørdag kl. 18.40 | Stole | |
Sorø | Søvang | Fredag klokken 18.30 – lørdag klokken 9.15 | Værktøj og en kogeplade |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Sorø | – | Onsdag klokken 16.45-17.30 | Ingen sager |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Sorø | Sorøvej | Fredag kl. 18.52 – lørdag kl. 01.00 | 282 | 32 | 80 | 106 | – |
Sorø | Vestmotorvejen | Søndag kl. 13.36 – 19.20 | 5550 | 41 | 130 | 192 | 1 betinget frakendelse |
Fjenneslev | Ringstedvej | Lørdag kl. 16.33 – 22.20 | 333 | 13 | 60 | 90 | 2 klip |
Sorø | Slagelsevej | Mandag klokken 11.00-16.30 | 1696 | 15 | 70 km/t | 88 km/t | – |