Fredag den 22. november kl. 20 giver Miriam Mandipira & The Soul Family koncert i Kulturcafé Ludvig.

Miriam Mandipira – født 1977 – er en sangerinde, der specialiserer sig inden for jazz, blues, soul og gospel. Hun er født og opvokset i Zimbabwe, men har siden 2007 været bosat i Danmark.

Du har sjældent hørt en stemme som Miriam Mandipiras. Helt ufortjent tager hun ikke selv æren for hverken den power eller det nærvær, hun leverer. For Miriam og hendes soul family er musikken langt mere end toner og ord. Det er magi og tro.

Budskabet og overskriften er til at mærke. Kærlighed – selvfølgelig – fremfor alt.

Dét oplever man tæt på, når Miriam & The Soul Family går på scenen. Nærvær, vellyd, varme og begejstringen for musikken er umulig at overse og høre.

Miriam Mandipira & The Soul Family er:
Miriam Mandipira – vocal, Søren Skov – keyboards, Martin Stender – guitar, Thomas Fog – bas og Sten Rasmussen – trommer.

Billetter kan købes i ticketmaster.dk

Pressefoto