Fredag den 4. oktober kl. 20 giver Mr. Swing King – Gnags Jam koncert i Kulturcafé Ludvig.

Mr. Swing King er et 8 mand stort orkester med både percussion og korsangere som fokuserer al deres energi på lyden af, og ikke mindst stemningen fra Gnags!

Det er et stort orkester med stor lyd, store ambitioner, store armbevægelser samt et inddragende sceneshow, hvor publikum bliver en aktiv del af koncerten.

Man vil opleve en helt speciel stemning, når Mr. Swing King spiller alle de populære Gnags-numre – primært fra 80’erne og 90’erne som I uden tvivl kender.

Gnags er et festband uden lige, og Mr. Swing King – Gnags Jam-bandet forstår virkelig at skabe den vildeste feststemning hver gang.
Bandet har desuden to dygtige korpiger med, som lige løfter det til ekstra højder. I skal derfor ikke snyde jer selv for en aften med musikalsk underholdning i særklasse.

Billetter kan købes i ticketmaster.dk

Pressefoto