Lokalarkivet i Dianalund har åbnet en ny udstilling: Må man lave sine egne pengesedler?

Jørgen Mogensen. Foto: ABW

Jørgen Mogensen åbnede udstillingen med en fin velkomsttale og en uddybende fortælling. Publikum lyttede intenst, mens de nød et koldt glas hvidvid. De fleste var fra lokalområdet eller har en anden forbindelse til den nye udstilling, heraf repræsentanter fra arkiver i Kalundborg Kommune.

Jørgen kom med en opfordring til alle, at ligger man inde med dokumentationer, film eller andet, må man meget gerne sende det som digitale materialer fra deres foreninger til arkivet. Alle arkiver har mange papir-arkivalier fra foreninger, men meget få digitale, da disse forsvinder, når computeren udskiftes.

Efter talen åbnede udstillingen, og straks gik snakken løs. Dit Sorøs fotograf tog billeder, og  overhørte to damer, som var meget begejstrede: ‘Jeg har lige fundet min far på et af billederne’, hvorpå den anden dame svarer; ‘Jeg har også fundet min far – kom,  du viser din far og jeg viser min far’. Deres ansigter lyste op som små stolte piger, og man fornemmede helt klart et glimt fra ‘barndommens gade’.

Det var ganske spændende at se udstillingen, og ca. 40 foreninger er udstillet fra Dianalund, Niløse, Ruds Vedby og Skellebjerg ud af de ca. 100 foreninger, de har registreret.

Udstillingen er åben frem til 19. december 2024 (hver torsdag).

Læs mere om udstillingen her.

Foto: ABW