Sorø Bibliotek inviterer alle sangglade sjæle til fællessang med temaet kærlighed fredag 5. juli kl. 10.30 til 12. Arrangementet er en del af Sorøs Historiske Festival 1684 – 1862, der i år fejrer kærligheden i al dens vælde. Fra de poetiske hyldester til naturens skønhed til de dybe følelser for livet og for den eneste ene.

Ved tangenterne sidder pianist Marianne Reiche og dagens sangvært er biblioteksleder Randi Petersen.

”Sammen synger vi sange fra Højskolesangbogen, der på den ene eller anden måde sætter ord på det vi har kært. Sange der vækker minder hos os hver især og sange der binder os sammen ved højtiderne. Så kom med al det der er dig og syng med denne formiddag” lyder opfordringen fra bibliotekslederen.

Billetter til fællessangsarrangementet koster 25 kr. og kan købes på soroebib.dk eller på dit lokale bibliotek. Det foregår på Sorø Bibliotek, Storgade 7.

Se hele festivalprogrammet her:

1684-1862 – Sorø Historiske Festival

Pressefoto