Dianalund bibliotek slår dørene op for en festlig lørdag den 11. november fra kl. 10.00-13.00 med et spændende program for både store og små.

Kreativt værksted
I dette tidsrum inviteres hele familien til kreativt værksted, hvor du kan kreere dit helt eget unikke bogmærke. Samtidig er det lokalhistoriske arkiv åbent og vil fejre arkivernes dag. Bibliotekar Dorte Hansen og biblioteksassistent Alice Jensen står klar til at besvare spørgsmål om bibliotekets mange arrangementer og tilbud såsom eReolen og Filmstriben.

Bogsalg
Hele dagen er der stort bogsalg. Fra kl. 10.00-11.00 kan en bog erhverves for blot 10kr., og fra kl. 11.00-13.00 kan du fylde en hel pose med bøger for en flad 20kr. Vær opmærksom på, at betaling kun kan foretages kontant eller via MobilePay.

Knutti og Bollette
Kl. 11.00-11.40 vil børneteatret Honningbanden præsenterer forestillingen ’Knuddi og Bolette’. En sjov historie om to venner målrettet børn i alderen 4-9-årige, der byder på ægte gys og grin. Knuddi mangler fantasi og finder aldrig på gode lege eller noget virkelig sjovt. Heldigvis viser hans allerbedste ven Bolette vejen, og med hendes hjælp bliver Knuddi midtpunktet i et eventyr, der rummer alt, hvad et eventyr bør indeholde. De to venner må overvinde frygtelig mange udfordringer, før historien kan få en lykkelig slutning. For hvad stiller man op med en fortryllet frø, der kun kan blive til en prins igen hvis prinsessen kysser den? – når nu prinsessen bestemt ikke vil kysse en ulækker frø, men drømmer om en ægte prins? Kan en trold uden hale hjælpe? Hvad har frikadeller med dette at gøre? Og hvad stiller man op med en heks, der er så uhyggelig, at det næsten er for meget? ’Knuddi og Bolette’ er børneteater, når det er bedst.

Kort sagt, så byder Dianalund på en superhyggelig og festlig dag denne lørdag.

Foto: SDL