Snart åbner 1684-1862 Sorø Historiske Festival, og mange af de lokale butikker deltager i løjerne.

Hos Sorø Blomster på Storgade kan man købe ”Guldalderbuketter”, hvor blomsterne er inspireret af et guldaldermaleri af ”Blomster Jensen” fra 1800-tallet. Silkegrønt på Elmebjergvej 27A sælger også guldalderbuketter og evighedsblomster til din egen guldalderbuket.

J.L. Jensen (1800-1856) – også kendt som Blomster-Jensen – var den førende blomstermaler i guldalderen. Han malede overdådige buketter i glødende farver og opstillinger af sanselige frugter i nature morte- eller stillebentraditionen. Han blev særlig berømmet for sine smukke blomster i græske vaser, kurve og kranse, der blev skildret med stor omhyggelighed. Hver blomst, blad, knop eller stilk står lysende klart!

Festivalen varer fra 27. juni til 2. juli 2023. Se hele festivalprogrammet her:

https://1684-1862.dk/

Værk af Blomster Jensen