Lørdag den 3. juni kl. 14-17 afholdes der fernisering på Kunstnergaarden i Dianalund, Kunstnergårdsvej 1.
Udstillerne er tre billedkunstnere, der har kendt hinanden siden 2009 og udstillet sammen i Kunstnet Slagelse og Hashøjgruppen med jævne mellemrum. De senere år udstiller de alene hver for sig – og denne gang alle tre sammen.
De er ret forskellige i deres udtryk, men har alligevel en del tilfælles.
De tre kunstnere er Marie Duedal, nu bosiddende i Eskebjerg, Grethe Nordal fra Jyderup og Julia Kiy i Sorø bymidte.
Deres billeder kan ses tre weekender i juni: 3.-4., 10.-11. og 17.-18. – alle dage kl. 14-17.