Alle husejere ved, at der altid er noget, der trænger til at blive forbedret, inde og ude. I disse tider med høje energipriser er det særlig vigtigt, at varmen ikke går til spilde – her gælder det om at have energioptimale døre og vinduer. Det er en af de klassiske tømreropgaver – og en investering, der hurtigt tjenes hjem.

Seb Byg i Dianalund mestrer alle former for tømrer- og snedkeropgaver. De løser opgaver i hele Sorø Kommune for både erhverv og private.

Seb står for Sebastian – Sebastian Eriksen, der fik sit svendebrev som tømrer i 2017. Med foden under eget bord, behøver han ikke gå på kompromis med kvaliteten.

”Vi lægger vægt på en høj kvalitet i udførelsen af vores opgaver. Vi går altid efter at gøre det så perfekt, som vi selv ville have det, hvis det var hjemme hos os,” siger han.

Firmaet er funderet på en passion for at opfylde kundernes boligdrømme fra gulv til loft.

Blandt specialerne er tegltage i samtlige varianter: Lertegl, betontegl, glaserede tegl. Både på fast undertag og som banevarer. Seb Byg kan også lægge et nyt eternittag eller ståltag. Hvad end du vælger sikrer de, at tagkonstruktionen, undertaget og isoleringen er i god stand. I forbindelse med lægning af et nyt tag, er der mange der får tilføjet en ny kvist eller et tagvindue, for at give et mere spændende lysindfald.

Kontakt

Seb Byg ApS
Karsholtevej 34
4293 Dianalund
24 64 70 08
sebbyg@outlook.dk