Broby Planteskole har fået et stort udvalg af sump- og vandplanter hjem.
Vand i haven er en stor hjælp, hvis du vil have mere dyreliv i haven. Man kan nemt lave små vandhuller ved hjælp af en underskål, et gammelt fuglebad eller en nedgravet murerbalje, der fyldes op regelmæssigt med rent vand. Man kan også anlægge et regnvandsbed eller en frostfri havedam.
En havedam har plads til mange flere dyr. Den skal helst placeres i fuld sol om foråret, så solen kan varme den op tidligt på sæsonen. Om sommeren kan planter langs kanten give tiltrængt skygge.
En havedam kan være stor eller lille, men skal mindst være 70 cm dyb, så smådyr kan overvintre, selvom frosten bliver hård.