Af Niels Hilker, formand for DN Sorø
DN Sorø har fået medhold i 2 klager til Planklagenævnet over, at Sorø Kommune har givet Sandstone tilladelse til at udvide med hhv. en hal og med endnu mere oplagsplads.
Nævnet lægger i sin kendelse vægt på, at udvidelsen er i strid med de landskabs- og planhensyn, der skal varetages efter landzonebestemmelserne, ligesom der er tale om en ikke ubetydelig udvidelse i det åbne land, der er udpeget som et større sammenhængende landskab og delvis som et bevaringsværdigt landskab.
Nævnet bemærker endvidere, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der gør, at virksomheden ikke vil kunne placeres i et erhvervsområde.
I DN Sorø er vi naturligvis tilfredse med afgørelsen. Men vi undres over, at det er nødvendigt at gå denne omvej, som en klage jo er.
Det var bedre, hvis Sorø Kommune en gang for alle besluttede at efterlever det, som er lovgivningens intentioner.