Socialdemokratiet afholdt søndag d. 12. marts generalforsamling i Stenlille Kulturhus, og her blev Jeppe Kofod genvalgt til partiets folketingskandidat.
Jeppe indtrådte for nylig i Folketinget i stedet for Mette Gjerskov, der er sygemeldt på ubestemt tid, og dermed er Sorø Kommune igen repræsenteret ved en socialdemokrat i Folketinget.
På en ekstraordinær generalforsamling i oktober sidste år blev Thomas Fredsø valgt som ny formand, da Christian Bjerre Høst valgte at trække sig pga. arbejde. Samtidig valgtes Dennis Gartig til bestyrelsen.
Ved dette års generalforsamling trådte Ulla Rasmussen og Tina Czajkowski tilbage, og som nye bestyrelsesmedlemmer valgtes Henrik Skovhave, Sorø, og Jan Månsson, Dianalund. Bestyrelsen består derudover af Vibeke Gylling, Lone Bay og Lars Jensen.
Formanden bød de nye bestyrelsesmedlemmer velkommen og takkede samtidig de afgående for det gode samarbejde samt den tid og de kræfter, de har lagt i foreningen.
Bestyrelsen ser nu frem til sammen med de socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlemmer og Jeppe Kofod at arbejde for en mere socialdemokratisk Sorø Kommune.