Museumshunden Vimse ELSKER bare museer! Han ved, at museer har en masse spændende og gamle ting. Mange af de ting har en vild historie. Måske er de tusindvis af år gamle. Måske har de været brug i krig. Måske fortæller de en ganske særlig historie om livet i Sorø i gamle dage.

Lån en opgavekuffert på med sjove og finurlige opgaver til børn. Find Museumshunden Vimse i udstillingerne og løs de sjove og finurlige opgaver undervejs.

Opgavekufferten indeholder spil og opgaver, der motiverer børnene til sammen med voksne at komme rundt i museets udstillinger. Gennem lege og opgaveløsninger får børnene historisk paratviden.

Kufferten er velegnet til de 5-12-årige børn.

Det er gratis at deltage, og der er saftevand og småkager til alle børn.

Det sker den 16. oktober 2022 kl. 10-30-12.30

Læs mere her: https://vestmuseum.dk/oplevelser/moed-museumshunden-vimse-paa-soroe-museum

Foto: Sorø Museum