Hver fredag frem mod jul, kl. 14-17, afholder Sorø Sogns Menighedsråd Julegavesløjd i Sorø Sognegård, Munkevænget 22, Sorø. Målgruppen er børn, der går i 1.-4. klasse.
Det starter fredag d. 7. oktober og slutter fredag d. 9. december med Luciaoptog i Sorø Klosterkirke, kl. 17.00.
Fredag d. 21. oktober holdes efterårsferie.
Til julegavesløjd får børnene mulighed for at producere deres egne julegaver til familie og venner. Dermed oplever børnene den glæde, det er, at give gaver, der er lavet med omtanke, kreativitet og kærlighed.
Børnene arbejder med perler, filt, læder, stofmaling, kurvefletning, syning, trædekorationer og mange andre ting.
Sorø sogns præster læser bibelhistorier for børnene, og undervejs serveres en lille forfriskning.
Hvert barn betaler ved start et engangsbeløb på 20 kr. Materialerne til julegaverne køber børnene undervejs for symbolske beløb.
Yderligere oplysninger fås hos Bente Nielsen, mob. 29 28 24 43.
Foto: ABW