Pulled pork er med god grund blevet en utrolig populær spise. Det smager skønt og det er den perfekte weekendmad, fordi det jo skal forberedes dagen før og braiseres i ovnen i op til 10 timer ved svag varme på dagen, hvor det skal spises, oplyser MENY SORØ.

Pulled chicken er lige så lækkert, men noget nemmere og hurtigere at tilberede. Kyllingebrystfileter skal typisk kun have tre timer i ovnen. Kyllingebrystfilet er mindre fed end nakkefilet, som vi bruger til pulled pork og er derfor et godt alternativ, hvis du gerne vil passe på dit kalorieindtag.

Brug pulled chicken til aftensmad i små sliders eller burgerboller. Resterne kan bruges dagen efter i en sandwich, et pitabrød eller i en wrap sammen med lidt salat, agurk og syltede løg i madpakken. Velbekomme.

Få mere madinspiration i MENY SORØ på Instagram.

Foto: MENY SORØ