Fredag den 23. september kl. 20 giver Poul Halbergs Powertrio koncert i Kulturcafé Ludvig.

Trioen består af Poul Halberg – guitar & vokal, Jette Schandorf – bas og Jesper Thomsen – trommer. Det er en trio af erfarne og kreative musikere, der hylder nogle af deres egne inspirationskilder fra en af rockens allermest kreative og turbulente perioder – slutningen af 60’erne…

Det engelske udtryk for at spille musik er “to play” som også betyder “at lege”, og det er lige præcis hvad de tre musikere gør med et på alle måder helt unikt sammenspil – opbygget gennem 40 års erfaring på de danske scener.

Billetter købes gennem ticketmaster.dk

Pressefoto