Sorø Internationale Musikfestival / Klassisk i Sorø indbyder til Vinterkoncert med Det Fynske Kammerkor, dirigent Alice Granum.

Det sker i Sorø Akademis Festsal, tirsdag den 10. marts kl. 20.00

Læs også www.soroemusik.dk

Billetter 150 kr på www.ticketmaster.dk eller ved indgangen 1 time før.

Det Fynske Kammerkor
Fin, nærmest transparent, homogen og smidig er nogle af de adjektiver som ofte anvendes om Det Fynske Kammerkors klang. Og netop klangdyrkelse har været central i de 30 år koret har eksisteret.
Den karakteristiske klang skyldes ikke mindst dirigenten Alice Granum.

I hendes kyndige hænder formidles musik og tekst ukunstlet, let og legende.
Dette har gjort DFK efterspurgt i både ind- og udland.

Koret har en omfattende koncertvirksomhed og har tillige udgivet en række velanmeldte cd’er. Det bevæger sig mest inden for a cappella-musikken med hovedvægt på nordisk korlyrik, men laver også projekter med blandt andet Odense Symfoniorkester.

Alice Granum
Korets dirigent siden korets start har været Alice Granum, og hun er en af hemmelighederne bag korets lyse og smidige klang.

Alice er en kendt skikkelse inden for dansk musikliv, og ud over Det Fynske Kammerkor er hun dirigent for det filharmoniske kor i Sønderjylland, ligesom hun er en hyppigt benyttet instruktør ved kurser og stævner både herhjemme og i udlandet.

Hun er uddannet musikpædagog og musikleder ved Det Fynske Musikkonservatorium. Hun blev i 1996 docent i korledelse og underviser nu på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense