Vidunderlig natur gemt mellem Zambia og Zimbabwe
Med rødder mere end 200 millioner år tilbage i tiden og en nærmest uspoleret placering mellem Zambia og Zimbabwe i det sydlige Afrika, er Victoria Falls blevet en velbesøgt seværdighed, som tiltrækker naturglade og oplevelseslystne turister fra hele verden.

Vandfaldet er et kunstværk i sig selv, og området omkring indbyder til fantastiske rejser og uforglemmelige ture, som alle vil være mindeværdige for altid.

Foto: Nyati Safari

Et kunstværk skabt af naturen
Victoria Falls kan nemt karakteriseres som et af verdens største naturfænomener, og med de op til 320 millioner liter vand, som hvert minut styrter i vandfaldets dyb, er det en fænomenal oplevelse blot at betragte vandfaldet. Midt i et frodigt naturområde, der selv bærer frugt af vandfaldets etablering, indsnævres Zambezi floden, der er en af Afrikas længste. Den bliver til Victoria Falls, og den enorme afstand fra top til bund bærer præg af naturens kræfter.

Vandfaldet er nemlig skabt som følge af vulkansk aktivitet, og det er derfor en stor kontrast til de mange menneskeskabte seværdigheder, som kan opleves i mange andre dele af verden. Netop derfor er Victoria Falls et af verdens syv vidundere.

Den pragtfulde placering
Den pragtfulde placering af Victoria Falls gør ikke bare, at området omkring stadig er forholdsvist uspoleret og giver god mulighed for at opleve det store fald helt tæt på. Den gør samtidig, at besøgende i både Zambia, Zimbabwe og det nærliggende Botswana benytter sig af muligheden for en uforglemmelig rejse. Alt efter årstiden er bungeejump, river rafting, helikopterture og guidede cykelture bare nogle få af de aktiviteter, som den frodige beliggenhed giver anledning til.

Da vandfaldet er naturskabt, fungerer det dog således, at det konstant er under udvikling, og det betyder, at det langsomt bevæger sig baglæns, hvilket gør dets præcise placering fra dag 1 til nu nærmest umulig at standardisere.

En oplevelse udover det sædvanlige – rejs til Afrika
Flere og flere danskere vælger Afrika som rejsedestination, og det er der god grund til. Som det kendes fra mange andre store destinationer, er der mulighed for at fylde fotoapparatet og rygsækken med utallige oplevelser på tværs af landegrænser og forskellige kulturer. En kombineret rejse er således oplagt, hvis et besøg ved Victoria Falls er blandt de store ønsker.

Nyati Safari har i mere end 20 år hjulpet danskere på vej, når Afrika står for døren som endeligt mål, og her kan du f.eks. få arrangeret en tur til Victoria Falls og en fantastisk safari-oplevelse i Sydafrika.