For 28. gang fandt årets største vandpjaskeri og skumsprøjt sted på Carlsens Plæne.

Vestsjællands Brandvæsen, Station Sorø stod atter klar til en sjov formiddag, hvor der skulle slukkes brande, sprøjtes med vand, sejle med redningsbådene og mange andre sjove aktiviteter. Inden den traditionelle afslutning med skumbad, kom Emils Chokolade forbi med softice til de godt og vel 400 børn, der var mødt op.

Isen blev spist og flokken blev samlet omkring området, hvor skumbadet skulle laves. Spændingen var stor og det var svært at vente på, at der blev råbt ’KLAR, PARAT, START’! En enkel brandmand røg også med i skummet.

Det var en fantastisk og herlig dag, med fantastiske brandmænd (og dame), skøn is og masservis af latter, vand og alt hvad der hører med til en uforglemmelig legedag. Giv gerne Vestsjællands Brandvæsen, Station Sorø og Emils Chokolade et stort like. Det har de fortjent.

Se alle billederne og video her.

Små videoklip fra gårdagens festligheder fra Vestsjællands Brandvæsen – Station Sorø sjove formiddag, hvor der skulle slukkes brande, sprøjtes med vand, sejles med redningsbådene og mange andre sjove aktiviteter.

Opslået af Dit Sorø på 12. august 2017