Lørdag den 25. maj fra kl. 10-13 blev der for første gang afholdt byttemarked på Vrangshøj i Fjenneslev. Allerede inden klokken 10 mødte de første op med deres bidrag til arrangementet. Konceptet er, at man medbringer de ting, man gerne vil give væk, og så kan tage, hvad man har lyst til. Mængden er ligegyldig. På hvert bord var der forskellige kategorier bl.a legetøj, brugskunst og køkkenting, tasker og tørklæder, bøger og hobby, børnetøj og det helt store hit dametøj.

Der var cirka 65 besøgende til arrangementet, og Josefine von Killinger, Sara Langkjær og Susanne Kaas, der står bag byttemarkedet, er godt tilfredse med det antal, især taget i betragtning af flere arrangementer i både Sorø og Ringsted. De vil nu arbejde videre med muligheden for at arrangere et nyt byttemarked til efteråret.

Efter lukketid kom Folkekirkens Nødhjælp efter aftale og hentede de sidste ting, som ikke var blevet byttet væk.

Foto: Susanne Kaas
Foto: Susanne Kaas
Foto: Susanne Kaas