Medborgerforeningen i Sorø har inviteret politikere fra hvert parti til valgkaffe i Sorø Kultur- og Fritidscenter for enden af Frederiksvej. Det sker lørdag den 9. november kl. 14.00-16.30.

Politikerne vil bidrage med en kage eller andet der passer som tilbehør til kaffe eller te, som arrangørerne sørger for.

Program

1. Vi synger en sang (”Om lidt er kaffen klar”).

2. Hver politiker får 2 min til at præsentere deres valg af “kage” og fortælle hvorfor de valgte lige netop det bidrag og hvordan det hænger sammen med deres politik.

3. Kagespisning.

4. Spørgsmål og svar. Hver politiker stiller et spørgsmål til den foregående politiker med udgangspunkt i dennes præsentation og får svar.

5. Kagespisning og spørgsmål til politikerne. Politikerne vil være ved deres boder/kageborde for at kunne besvare jeres spørgsmål. Dette er ikke i plenum.

6. “Hvis jeg kommer i byrådet ….” . Hver politiker får 3 minutter til at fortælle hvad de især vil beskæftige sig med hvis de bliver valgt ind, hvad der er deres politiske kæpheste, særlige interesser og kompetencer i byrådsarbejde.

7. En overraskelse. Hver politiker stilles overfor en “politisk udfordring”. Efter en kort pause får de lov til at besvare den.

8. Afslutning.

Deltagende politikere:

A: Socialdemokratiet: Klaus Gylling (sekundant Mandi Erlandsen)
B: Radikale Venstre: Pia Hvid
C: Det Konservative Folkeparti: Gert Jørgensen
F: Socialistisk Folkeparti: Linda Nielsen (sekundant Arne Juel Jensen)
I: Liberal Alliance: Lene Skovgaard
M: Miljøpartiet Fokus: Charlotte Andersson
O: Dansk Folkeparti: Michael Pihl
V: Venstre: Lone Grunnet-Lauridsen
Ø: Enhedslisten: Flemming Thomsen