Café & Ristorante Valencia åbner igen fredag den 27. marts for take away. Åbningstider vil være kl. 17:00 – 21:00. Derudover kan de tilbyde GRATIS udbringning kl. 17:00-20:30 (min. køb 200,-)

Af ressourcehensyn og af hensyn til fødevarekvaliteten, bringer vi kun ud i Sorø bymidte, Frederiksberg og Pedersborg. For at få udbringning skal bestillingen være på min. 200,- kr. og skal betales ved bestilling på MobilePay 31 656.

“Af hensyn til potentiel smittefare vil levering foregå til hoveddør, hvorefter vi ringer på og går 2 – 5 meter væk, så du kan nyde dit måltid under trygge forhold,” oplyser Jo Ibrahim. Servicen vil i perioden være gratis!

“Der er opstillet håndsprit på caféen, som I bedes benytte, når I afhenter Jeres ordrer. Derudover sprittes alle flader efter hvert besøg. Derudover er det muligt at få sin bestilling bragt ud til bilen, på Torvet, så I ikke behøver forlade Jeres bil,” tilføjer Joe.