DN Sorø inviterer de opstillede partier i Sorø Kommune til vælgermøde med natur, miljø og klima som tema.

Onsdag den 27. oktober 2021 kl. 19.00 i Salen i Sorø Kultur og Fritidscenter

“På vælgermødet vil vi gerne høre, hvordan de lokale kandidater ser Sorø Kommune om 10 år, når det drejer sig om natur, miljø og klima. Vi vil gerne høre, hvilke 3 konkrete initiativer kandidaterne vil tage i den forbindelse. Disse initiativerne kan jo meget vel være en forlængelse af partiets tilbud til borgerne om et grønt håndtryk,” meddeler Niels Hilker, formand for DN Sorø. 

“Der er tradition for, at DN Sorø holder vælgermøde forud for et kommunalvalg, og det har altid været møder præget af gode, oplysende og konstruktive debatter.  Det forventer vi naturligvis også vil ske denne gang,” tilføjer han.

DN Sorø ser frem til mange tilmeldinger og vender tilbage med flere oplysninger, når vi nærmer os dagen.

Foto: ABW